Meningen var at der bare skulle råhygges, sove længe, hænge længe over morgenmaden osv. det var bare ikke lige blevet arrangeret med den lokale fuglebestand, som har helt andre prioriteringer, i disse forårs dage - der er kun en ting i hovedet på dem for tiden: Parringslege - og helst så støjende som muligt...
Vi fik derfor ikke sovet så meget som vi havde regnet med.
Men der er blevet slappet af i dag, en tur op til computerne i receptionen, for at få opdateret bloggen med de sidste dages oplevelser, og et par gange i poolen - det er hvad det er blevet til.
Det irriterer mig meget, at det måske ikke er muligt at få lagt nogle billeder på. Men hvis jeg ikke finder en måde at gøre det på, kommer der nogen på når vi når ned til Uranga.
Ok - herfra kan man godt sende en gmail, med vedhæftet billede. Jeg vil forberede nogle flere billeder.
fredag den 31. oktober 2008
torsdag den 30. oktober 2008
Magnetic Island
Efter morgenmad på terrassen tog vi ind til 'byen', for at leje en Moke. En Moke er en lille bil (størrelse mascot), hvor dørene er fjernet og erstattet af et højere 'dørtrin', desuden er taget væk, men den vi lejede havde dog en kaleche så vi sad i skygge.
Rat, gearstang, håndbremse, afviser/viskere - alt "sidder forkert", så det er helt rart at pedalerne sidder "som de skal".
Der var inkluderet 40 km fri kørsel i lejen (78$ for resten af dagen, fra kl. 10 til 17:30), og det er rigeligt. Vi var rundt til de to andre byer på øen, ude af nogle sideveje osv. og vi fik ikke brugt de 40 km.
Der kører også busser mellem de tre byer, og det er nok billigere, men så kommer man ikke ud på sidevejene.
Vi fandt et velassorteret supermarked og fik handlet, så vi kunne klare os de næste par dage.
Kørte hjem, og lavede os en frokostkurv inden vi tog afsted på tur.
Vi spiste picnic i Picnic Bay, på en bænk med udsigt, over det turkisblå vand, ind mod Townsville.
Det var lidt trist at se de pragtfulde strande fuldstændig mennesketomme, men sæsonen for stingers er startet, og de er ikke til at spøge med.
I Horseshoe Bay var der en indhegning ude vandet, hvor det var rimeligt sikkert at bade, så vi var ude og soppe - herligt vand, 25 grader.
Der blev bygget en del i byen, nogle pragtfulde lejlighedskomplekser med udsigt over vandet. Desværre er der ret langt hertil, fra Danmark af, så det er ikke her vi skal have et "vinterhus"...
På vejen tilbage mod Nelly Bay gjorde vi et stop ved starten af Radical Bay Road, for at gå en tur op af en sti hvor man skulle have chance for at se vilde koalaer. Vi gik pænt langt, men så ikke nogen af dem.
Ved Arcadia kørte vi en tur til venstre, ud ad en sidevej. For enden var der en holdeplads og nogle meget store granit sten, hvor der levede Rock Wallabies. De var næsten tamme, og meget nysgerrige.
Tilbage i Nelly Bay, blev fruen sat af ved hotellet, og jeg kørte ned og afleverede Moke'n. Tog en taxa tilbage til hotellet og fik en hyggelig sludder med chaufføren: Han var fra Manchester i England, men havde boet mange år i Australien, bl.a. 20 år i Alice Spring.
Rat, gearstang, håndbremse, afviser/viskere - alt "sidder forkert", så det er helt rart at pedalerne sidder "som de skal".
Der var inkluderet 40 km fri kørsel i lejen (78$ for resten af dagen, fra kl. 10 til 17:30), og det er rigeligt. Vi var rundt til de to andre byer på øen, ude af nogle sideveje osv. og vi fik ikke brugt de 40 km.
Der kører også busser mellem de tre byer, og det er nok billigere, men så kommer man ikke ud på sidevejene.
Vi fandt et velassorteret supermarked og fik handlet, så vi kunne klare os de næste par dage.
Kørte hjem, og lavede os en frokostkurv inden vi tog afsted på tur.
Vi spiste picnic i Picnic Bay, på en bænk med udsigt, over det turkisblå vand, ind mod Townsville.
Det var lidt trist at se de pragtfulde strande fuldstændig mennesketomme, men sæsonen for stingers er startet, og de er ikke til at spøge med.
I Horseshoe Bay var der en indhegning ude vandet, hvor det var rimeligt sikkert at bade, så vi var ude og soppe - herligt vand, 25 grader.
Der blev bygget en del i byen, nogle pragtfulde lejlighedskomplekser med udsigt over vandet. Desværre er der ret langt hertil, fra Danmark af, så det er ikke her vi skal have et "vinterhus"...
På vejen tilbage mod Nelly Bay gjorde vi et stop ved starten af Radical Bay Road, for at gå en tur op af en sti hvor man skulle have chance for at se vilde koalaer. Vi gik pænt langt, men så ikke nogen af dem.
Ved Arcadia kørte vi en tur til venstre, ud ad en sidevej. For enden var der en holdeplads og nogle meget store granit sten, hvor der levede Rock Wallabies. De var næsten tamme, og meget nysgerrige.
Tilbage i Nelly Bay, blev fruen sat af ved hotellet, og jeg kørte ned og afleverede Moke'n. Tog en taxa tilbage til hotellet og fik en hyggelig sludder med chaufføren: Han var fra Manchester i England, men havde boet mange år i Australien, bl.a. 20 år i Alice Spring.
Townsville - Magnetic Island
Stod tidligt op, fik pakket kufferterne om så det kun var en af dem vi skulle tage med over på Magnetic Island.
Kontaktede biludlejningen, som gerne ville have os til at køre hen til deres afdeling i Townsville, så de kunne se på skaden i forruden.
Vi blev enige med dem om, at det ville være bedst at køre videre med stenslaget, vi kunne jo risikere at få et nyt når vi drejede ud på vejen igen - og så ville vi komme til at betale for den nye skade.
Kørte ned til færgen og parkerede på langtidsparkeringen lige ved siden af færgeterminalen (5$ pr. døgn). Det var en dejlig rolig tur, på ca. en halv times tid, over til øen.
Kontaktede biludlejningen, som gerne ville have os til at køre hen til deres afdeling i Townsville, så de kunne se på skaden i forruden.
Vi blev enige med dem om, at det ville være bedst at køre videre med stenslaget, vi kunne jo risikere at få et nyt når vi drejede ud på vejen igen - og så ville vi komme til at betale for den nye skade.
Kørte ned til færgen og parkerede på langtidsparkeringen lige ved siden af færgeterminalen (5$ pr. døgn). Det var en dejlig rolig tur, på ca. en halv times tid, over til øen.
Det er en lille ø, så i stedet for at stå på nakken af alle backpack'erne i en bus, flottede vi os og spænderede 5$ på en taxa op til hotellet.
Vi fik frokost på hotellet, burgere - fruen's var en bug-burger !
En bug er ikke et insekt eller lignende, men en mellemting imellem en krabbe og en hummer, så en bug-burger kan anbefales.
Vi fik også smagt XXXX bitter, den er ikke at foragte, men smag og behag...
Da opholdet på øen skulle være lidt ferie fra ferien, blev der lige ordnet noget af det praktiske, dvs. vasket tøj... Det var ved at være på tide.
Det er også muligt at kombinere det praktiske med det behagelige, for poolen og vaskeriet ligger næsten lige op og ned af hinanden.
Udforskede nærområdet, vi er lidt uden for byen, så det mest ophidsende er en tankstation tæt på hotellet. Vi købte lidt ind, så vi kunne lave os lidt let aftensmad.
Her er det lige som i Sverige, der er specielle forretninger til alkoholiske drikke, såkaldte bottelsshop's.
Undara - Townsville
Morgenmad i bushen, lavet på grill og åben ild - vi måtte selv riste toast over bålet, ellers var alt lavet klart. Det smagte glimrende.
Vi havde pakket bilen inden vi gik ud til morgenmad, så bagefter tog vi på en halvdagstur i en bus med en meget festlig guide. Vi kom ned i et par lavatubes, og blev fortalt om de teorier der er for hvordan de opstod - det var en længere historie, helt kort kan det sammenlignes med hvad der sker når en å fryser til på overfladen og vandet langsomt stopper fordi kilden løber tør...
I turen var der indlagt et stop med kaffe/te og scoones, inden vi lige skulle se to tubes mere, og en lille bakke hvor man kunne se ud over den spredte skov. Der viste guiden os de 2 vulkaner der var ansvarlige for lavatubes'ne.
Vi fik også at vide at der findes lavatubes mange steder i verdenen, bl.a. i tyskland.
Vores oplevelse af stedet var, at det ville være bedst at bestille en madpakke på hotellet, inden man kørte fra Cairns, for det er ikke muligt at nå frem til Undara inden frokost, når man først får bilen op ad formiddagen.
Benyt så lejligheden til at tage forbi den have vi nævnte tidligere, og nyd køreturen i ro og mag, og tag rigeligt vand med.
Vent med at bestille udflugter til dagen efter, en morgen og en aften tur. Tag mindst 2 overnatninger - for det ligger meget langt ude på landet.
Til sidst, stedet er virkeligt specielt, men har du set lavatubes før er det en lang tur - så tænk over det.
Benzin er meget dyrt på Undara lodge, så vi blev anbefalet at tanke ca. 100 km. sydfor, i en by der hedder Lynd (ca. 1,50 $/liter). Der er langt mellem tankstationerne, så det er bare om at få fyldt op nå lejlighed byder sig.
Vi oplevede også hvordan de lokale ordner deres indkøb, der bliver bestilt (over radio ?) og så hentet når lastbilen kommer frem
Ca. 100 km. syd for Lynd fik vi (selvfølgelig) en stenskade i forruden. I Australien sparer man på asfalten, ved kun at asfaltere en vejbane i midten, og så er der grus ude i siderne. Der kom 2 små pickup'er ræsende imod os, og da de passerede fløj der en sten op på vores forrude.
Det blev meget sent inden vi nåede frem til vores hotel i Townsville, halv 8 om aftenen, og så det blevet mørkt, meget mørkt - det var en lang køretur, bl.a. fordi vi kom til at køre helt op på toppen af Castel Hill, men sikken en udsigt der er derfra og ud over byen.
Undara
For en gang skyld kunne vi sove længe, og det var dejligt. Pakkede det sidste, og fik det opbevaret i receptionen i mens vi først fik noget morgenmad, og kom ned efter bilen - vi fik hotellet til at bestille en taxa, det kostede 10$ at blive fragtet ned til biludlejningen nede i byen.
Selv om bilen var lejet fra Maui, var det en subcontractor der hedder Thrifty, som vi fik bilen udleveret fra.
Stor, fed og næsten helt ny dyt - den havde kun kørt 7.000 km.
Det var en Nissan X-trail, med automatgear, fartpilot, aircon og masser af plads til os to, og den lille bitte smule bagage som vi rejste med.
Selv om bilen var lejet fra Maui, var det en subcontractor der hedder Thrifty, som vi fik bilen udleveret fra.
Stor, fed og næsten helt ny dyt - den havde kun kørt 7.000 km.
Det var en Nissan X-trail, med automatgear, fartpilot, aircon og masser af plads til os to, og den lille bitte smule bagage som vi rejste med.
Rattet sad i den forkerte side !!! Det passer nu meget godt til forholdende, for de kører også alle sammen i den "forkerte" side af vejen, og så er det nu ret praktisk at have rattet i højre side af bilen. Der følger andre ting med - visker og afviserblink er der også byttet om på, så selv om det var mange dage siden det havde regnet, fik jeg startet viskerne flere gange...
Venstrekørsel; nej, det er ikke bare noget man gør. Man skal bevidst tvinge sig selv til at trække over i venstre side. Højresving kræver lige en smule forsigtighed de første gange - trafikken kommer ikke lige frem fra den side som man er vandt til - og viskerne synes bestemt at de skal blande sig...
Med "hiv og sving" nåede vi frem til Undara omkring kl. 16. I rejseplanen var der planlagt frokost til os, men bilen kunne vi først få efter kl. 9 (OK, vi trak den nok til kl. 10), og det tager mindst 4 timer at køre ud til Undara. Det var en meget flot tur, flot udsigt, og fruen fik os lokket lidt på afveje, da vi så et WC-skilt der tiltrak sig hendes opmærksomhed. Der var en meget fin indkørsel, med en japansk inspireret port, som vi kørte ind igennem og ned til en lille parkeringsplads - sikken en overraskelse der mødte os dér. Det var en stor flot have, en gang privat, men nu åben for publikum.
Vi talte med ejeren af haven, der fortalte at de havde arbejdet på haven i 11 år. Jeg spurgte om, hvad der havde fået hende til at gå i gang med sådan et stort projekt, "Pure Crasynes" svarede hun, nej, hun havde altid været interesseret i haver og da børnene flyttede hjemmefra sagde hun sit job op, og kastede sig ud i haveprojektet.
Hendes have er stor, meget stor efter danske forhold - 4 acres, hvad det nu betyder...
Hun reklamerer ikke længere, der kommer rigeligt med gæster efter henvisning, fra de lokale B&B's og campingpladser, men hvis du en dag kommer forbi Hillside Eden, må du ikke snyde dig selv for denne oplevelse.
Adressen er:
Terasa and Shane Davis
Fourth Avenue Tarzali Quensland 4884
(Tel: 07 4096 6196, email: hillside_eden_garden@hotmail.com)
Vel fremme i Undara, fik vi installeret os i en charmerende gammel togvogn. Et værelse med toilet og bad, og egen "perron" udenfor. Der er et gevaldigt dyreliv, det pipper og kvækker, og vi har set de første wallabies.
Lavatube'ene blev opdaget i 1987, og åbnet for offentligheden, kun med guidede ture, i 1989, hvor også de gamle togvogne fra en tidligere jernbanelinje blev opdaget - de blev bragt i stand og brugt fra 1990.
Lige nu sidder vi og nyder et par kolde XXXX'er, på "perronen", skriver på bloggen og gør os klar til aftensmaden - en rigtig australsk BBQ.
søndag den 26. oktober 2008
Cairns - Ballonflyvning
Vækkeuret blev sat til klokken meget tidligt - 03:45, for der var afhentning ved hotellet kl. 04:20. Vi skulle ud og flyve med ballon, og det foregår lidt inde i landet, med lift-off når solen står op.
Vi lettede roligt, uden den store dramatik, og fløj lavt til at starte med, fordi vinden havde en anden retning højere oppe. Ved at skifte højde kunne skipper så styre retningen en lille bitte smule. Efter et stykke tid kom vi op i små 4.000 fod (lidt over en kilometer), det var et flot syn at se solen bryde igennem morgendisen over bjergene.
Omkring halvdelen af dem der var med i vores ballon, skulle kun med en halv time, så vi gik ned på en mark for at skifte dem ud med et nyt hold. Vi landede med kun et enkelt bump, stille og roligt. En eller to passagerer blev skiftet ad gangen, og så afsted igen, næsten den modsatte retning af den vi landede i - så hurtigt kan vinden skifte.
Igen lidt op og ned, det gik helt fint, men så fik skipper melding over radioen, om at det var begyndt at blæse op. Ved 10 m/s eller mere vælter ballonen når den lander - han så ikke helt så roligt ud mere...
Det var spændende at se plantager og dyr; geder, køer og wallabies - fra oven. Vores nye naboer i kurven, var et par fra Sydney som fejrede deres 26 års bryllupsdag, og de havde også begge to fødselsdag netop denne dag. Hun var fra New Zealand og han var fra Tyskland. De gav os en masse tips om hvad vi kunne opleve på turen ned lang kysten.
Det var tid til at lande, skipper gav os en ekstra landingsøvelse, og formanede os om at synke godt ned i kurven, og holde godt fast - hvis vi nu skulle vælte.
På vej ned fløj vi tæt henover Granit Gorge, et lille udfugtsmål, som jeg havde set på Google Earth inden vi tog hjemmefra, den var flot at se ovenfra - igen...
Skipper nærstuderede træerne, No Worris Mates - "Det blæser max 6 s/m" - vil skulle altså ikke ned og ligge på siden !
Vi landede pænt, 3 til 4 hop og så stod den stille.
Vi kom nu ned og ligge alligevel, men under fuld kontrol. Et tov fra toppen af ballonen blev sat fast på en bil, og mens luften gik ud af ballonen - rent bogstaveligt - trak bilen ballonen ned, og os med ned og ligge. Til sidst kunne vi så kravle ud.
Alle hjalp til med at få pakket sammen, det tog kun et kvarter, så var vi afsted til morgenmad med champagne. Herunder blev der opkrævet 'Levy' dvs. en slags skat eller afgift, på 25 $ (100 DDK) pr. person.
Efter morgenmaden var der en australier som fortalte om nogen af deres mindre kendte vilde dyr, en lille krokodille, en ørn, en hvid ugle og til sidst en slags Tasmansk Djævel (der er 4 slags, de 3 findes på det Australske hovedland, og de er alle i fare for at uddø).
Det var også en lille krokodille på 2 år, den var ca. 50-60 cm. Han fortalte at man i fangeskab, nemt kunne styre hvor store de skulle blive. Hvis man gav dem rigeligt at spise voksede de hurtigt til flere meters længde, mens man kunne holde dem små ved at holde igen med maden.
Da vi nåede hjem til hotellet var der kun en ting at gøre, på med badetøjet og så i poolen. Resten af dagen er afsat til at få opdateret bloggen, og at få pakket så vi kan komme ud og køre i morgen.
Der var ca. en times køretur, så kom vi frem til en mark hvor fire balloner allerede var pustet halvt op. De var meget, meget store - der kunne være 20 passagerer, fortalte skipper, og 25 hvis de alle var japanere...
Vi lettede roligt, uden den store dramatik, og fløj lavt til at starte med, fordi vinden havde en anden retning højere oppe. Ved at skifte højde kunne skipper så styre retningen en lille bitte smule. Efter et stykke tid kom vi op i små 4.000 fod (lidt over en kilometer), det var et flot syn at se solen bryde igennem morgendisen over bjergene.
Omkring halvdelen af dem der var med i vores ballon, skulle kun med en halv time, så vi gik ned på en mark for at skifte dem ud med et nyt hold. Vi landede med kun et enkelt bump, stille og roligt. En eller to passagerer blev skiftet ad gangen, og så afsted igen, næsten den modsatte retning af den vi landede i - så hurtigt kan vinden skifte.
Igen lidt op og ned, det gik helt fint, men så fik skipper melding over radioen, om at det var begyndt at blæse op. Ved 10 m/s eller mere vælter ballonen når den lander - han så ikke helt så roligt ud mere...
Det var spændende at se plantager og dyr; geder, køer og wallabies - fra oven. Vores nye naboer i kurven, var et par fra Sydney som fejrede deres 26 års bryllupsdag, og de havde også begge to fødselsdag netop denne dag. Hun var fra New Zealand og han var fra Tyskland. De gav os en masse tips om hvad vi kunne opleve på turen ned lang kysten.
Det var tid til at lande, skipper gav os en ekstra landingsøvelse, og formanede os om at synke godt ned i kurven, og holde godt fast - hvis vi nu skulle vælte.
På vej ned fløj vi tæt henover Granit Gorge, et lille udfugtsmål, som jeg havde set på Google Earth inden vi tog hjemmefra, den var flot at se ovenfra - igen...
Skipper nærstuderede træerne, No Worris Mates - "Det blæser max 6 s/m" - vil skulle altså ikke ned og ligge på siden !
Vi landede pænt, 3 til 4 hop og så stod den stille.
Vi kom nu ned og ligge alligevel, men under fuld kontrol. Et tov fra toppen af ballonen blev sat fast på en bil, og mens luften gik ud af ballonen - rent bogstaveligt - trak bilen ballonen ned, og os med ned og ligge. Til sidst kunne vi så kravle ud.
Alle hjalp til med at få pakket sammen, det tog kun et kvarter, så var vi afsted til morgenmad med champagne. Herunder blev der opkrævet 'Levy' dvs. en slags skat eller afgift, på 25 $ (100 DDK) pr. person.
Efter morgenmaden var der en australier som fortalte om nogen af deres mindre kendte vilde dyr, en lille krokodille, en ørn, en hvid ugle og til sidst en slags Tasmansk Djævel (der er 4 slags, de 3 findes på det Australske hovedland, og de er alle i fare for at uddø).
Det var også en lille krokodille på 2 år, den var ca. 50-60 cm. Han fortalte at man i fangeskab, nemt kunne styre hvor store de skulle blive. Hvis man gav dem rigeligt at spise voksede de hurtigt til flere meters længde, mens man kunne holde dem små ved at holde igen med maden.
Da vi nåede hjem til hotellet var der kun en ting at gøre, på med badetøjet og så i poolen. Resten af dagen er afsat til at få opdateret bloggen, og at få pakket så vi kan komme ud og køre i morgen.
Cairns - Daintree
Blev igen hentet kl. meget tidligt 7:20 !
Da alle på ruten var samlet op, gik turen via Port Douglas til Daintree. På vej der op fortalte chafføren at Cairns blev grundlagt som by i 1923 og blev opkaldt efter den daværende guvernør i Queensland.
Byen startede med at forsørge sig ved fiskeri, senere udvidet med sukkerrør, men efter flyvepladsen blev etableret i 1972 ændrede alt sig, hovederhvervet blev turismen, og befolkningstallet eksploderede.
Der er nu over 4 mio. turister i Cains hvert år.
I Daintree Rainforest så vi en regnskovsudstilling, fik en velkomst med Daintree-te og kaffe samt egnens specielle småkager. Derefter en guidet tur igennem lidt af skoven, hvor han fortalte om skovens økologi og nogle af dyrene. Specielt om en meget stor sjælden fugl der ikke kan flyve, og nogle specielle frugter som kun den kan spise - en Kasuar.
Det der er specielt, er at netop denne frugt/frugtkapsel kun kan bringes videre af netop denne fugl - og at fuglen har en forkærlighed for at besørge i åbne områder, dvs. dér hvor et træ f.eks. er faldet omkuld af ælde. På den måde lukkes skoven hurtigt til igen.
Da alle på ruten var samlet op, gik turen via Port Douglas til Daintree. På vej der op fortalte chafføren at Cairns blev grundlagt som by i 1923 og blev opkaldt efter den daværende guvernør i Queensland.
Byen startede med at forsørge sig ved fiskeri, senere udvidet med sukkerrør, men efter flyvepladsen blev etableret i 1972 ændrede alt sig, hovederhvervet blev turismen, og befolkningstallet eksploderede.
Der er nu over 4 mio. turister i Cains hvert år.
I Daintree Rainforest så vi en regnskovsudstilling, fik en velkomst med Daintree-te og kaffe samt egnens specielle småkager. Derefter en guidet tur igennem lidt af skoven, hvor han fortalte om skovens økologi og nogle af dyrene. Specielt om en meget stor sjælden fugl der ikke kan flyve, og nogle specielle frugter som kun den kan spise - en Kasuar.
Det der er specielt, er at netop denne frugt/frugtkapsel kun kan bringes videre af netop denne fugl - og at fuglen har en forkærlighed for at besørge i åbne områder, dvs. dér hvor et træ f.eks. er faldet omkuld af ælde. På den måde lukkes skoven hurtigt til igen.
Mange andre træer vælger et 'gå i hi', dvs. de bliver sået og begynder at gro, men går så næsten i stå - de bliver måske kun 1 meter høje på 30 år, hvis der så kommer en orkan forbi, som vælter et andet træ over det, så tager fan... ved det - for nu gælder det om at komme først op til lyset. Kun det træ der kommer først op vinder, de andre må visne hen...
Man har nu en meget stor forståelse for regnskoven i Australien, og er begyndt at opkøbe privatejet regnskov, for fremtidig bevarelse.
Vi forsatte til Cape Tribulation, hvor vi fik serveret frokost under et kæmpe tag i skoven, vores første Australske BBQ - Uha, det var godt!
Afsted igen, ned til vandet hvor vi kunne se regnskoven nå helt ned til havet, med mangrove det sidste stykke.
En fantastisk flot strand, men ingen mennesker der badede - der er nogle meget små, men giftige brandmænd i vandet. Det er derfor der står poster med blå eddike ved alle stier ned til strandene (Eddike afhjælper smerten, hvis man bliver ramt af brandmændenes tentakler - men man skal søge læge hurtigst muligt alligevel)
Hvorfor er eddiken blå? Nej det er den heller ikke, det er almindelig eddike, men den er farvet blå fordi aussierne bruger eddike på deres salat - og så er det jo fristende at bruge den i nødhjælpsposterne, når man spiser ved stranden - men ikke når salaten bliver farvet dyb blå af det...
På turen gennem skoven så vi en kæmpe Sunglare-edderkop i sit spind. Spindet ligner en glorie når solen skinner ned bag det, deraf navnet.
Det var en hunedderkop, det kunne ses af størrelsen, den var ca. så stor som en hånd. Hannen er kun 2 cm. i diameter.
Så var det tid til at tage en tur på floden, for at se krokodiller. Vi så 3, og en lille bitte en og et et par store fugle, det kunne have været hejre, men dem blev der ikke fortalt meget om...
Efter sejlturen var der kaffe/the og kiks, inden turen gik til Rex Creek Swing Bridge (hængebro) over floden i Mossman Gorge - dér kunne man bade, det var der mange der gjorde.
Det var en lang dag, og der var 1,5 times køretur hjem. Turen har givet os en bedre forståelse for bevarelsen af regnskoven.
Cairns - GBR
Vi var på Great Barrier Reef i dag, vi blev hentet kl. 7:20 og kørt ned til havnen, hvor der ventede en enorm katemaran. Jeg vil gætte på at den var omkring 100 fod (30 - 35 meter).
Det tog ca. 2 timer at sejle ud til en lille sandø på revet, der hedder Michaelmas Cay. Øen er 'beboet' med en masse fugle, men de bor inde på midten, så vi mennesker har stranden for os selv.
Vi havde lånt maske, snorkel og svømmefødder - ja, svømmefødderne fandt vi hurtigt ud af ikke var noget for os, så de røg hurtigt af igen.
Det var flot at snorkle hen over korallerne, og fiskene var så vant til mennesker at de overhovedet ikke reagerede, på at man svømmede hen over dem.
Det tog ca. 2 timer at sejle ud til en lille sandø på revet, der hedder Michaelmas Cay. Øen er 'beboet' med en masse fugle, men de bor inde på midten, så vi mennesker har stranden for os selv.
Vi havde lånt maske, snorkel og svømmefødder - ja, svømmefødderne fandt vi hurtigt ud af ikke var noget for os, så de røg hurtigt af igen.
Det var flot at snorkle hen over korallerne, og fiskene var så vant til mennesker at de overhovedet ikke reagerede, på at man svømmede hen over dem.
Tilbage på katemeranen, blev der serveret frokost, og derefter var vi en tur med deres Semi Sub - det er en båd med siddepladser og vinduer i bunden, så man kan opleve revet derigennem. Reklamerne viser nogle meget flotte 'kik', men det holder ikke i virkeligheden, fordi glasset er meget tykt.
Selv om vi naturligvis prøvede at filme og fotografere selv, valgte vi at købe en CD med proffesionelle optagelser fra revet, og også en bog med mange fine billeder (CD'en kostede 24 $, og bogen 5$, i alt ca. 100 DDK).
Der er to ting man skal huske at tage med på sådan en tur: Håndklæder og en plastikpose til det våde badetøj.
Det blæste ret meget den dag vi var afsted, ca. 20 m/s. Så har du tilbøjeligheder til søsyge, så skal det siges, at selv en meget stor katemeran ikke ligger stille på vandet, når det blæser så meget - brug dine egne, eller de søsygetabletter der bliver lagt frem.
På turen tilbage til Cairns, var der guitar/sang underholdning i salonen, og der blev også serveret boblevand.
Alt i alt en pragtfuld tur der kan anbefales.
Cairns - første dag
Dagens udflugt foregik med tog (Scenic Railway) fra Freshwater station til Kuranda, en lille turistby pænt langt oppe i bjergene nord for Cairns. I løbet af togturen blev banens historie fortalt, den er bygget med håndkraft, et fantastisk stykke arbejde...
Vi gik lidt rundt i Kuranda, fruen fik købt en af de uundværlige opalsmykker, og et par krystaldyr til samlingen. Jeg fik smagt min første XXXX - dén er aussierne sluppet ganske godt fra...
På et kort over byen var der vist en Jungle Walk, den skulle vi da lige snuse til, men vi kom til at gå lidt for langt ind regnskoven, så vi synes at vi lige så godt kunne forsætte ud til den næste vej - men der var så langt, så vi til sidst troede at vi ville komme for sent til den svævebane (Skyrail) som skulle tage os med ned fra byen igen - vi nåede det.
Turen med svævebanen var 7 km. lang, med 2 skift/stop hvor man kunne gå rundt og nyde regnskoven og udsigten.
Da vi kom helt ned til endestationen, var der et udstillingscenter (Tjapukai) ved siden af, om de australske indfødte. Dét var ret interresant - vi så 5 forskellige 'shows' der, dans/musik, spyd/boomerang kast (og vi fik selv lov til at prøve, det er ikke nemt), Bush Foods, så en teaterforestilling der fortalte om deres tro mht. oprindelse og til sidst en film om deres mere nutidige historie (som er lidt trist...)
Det var den dag, tilbage til hotellet, lidt at spise, og...
Vi gik lidt rundt i Kuranda, fruen fik købt en af de uundværlige opalsmykker, og et par krystaldyr til samlingen. Jeg fik smagt min første XXXX - dén er aussierne sluppet ganske godt fra...
På et kort over byen var der vist en Jungle Walk, den skulle vi da lige snuse til, men vi kom til at gå lidt for langt ind regnskoven, så vi synes at vi lige så godt kunne forsætte ud til den næste vej - men der var så langt, så vi til sidst troede at vi ville komme for sent til den svævebane (Skyrail) som skulle tage os med ned fra byen igen - vi nåede det.
Turen med svævebanen var 7 km. lang, med 2 skift/stop hvor man kunne gå rundt og nyde regnskoven og udsigten.
Da vi kom helt ned til endestationen, var der et udstillingscenter (Tjapukai) ved siden af, om de australske indfødte. Dét var ret interresant - vi så 5 forskellige 'shows' der, dans/musik, spyd/boomerang kast (og vi fik selv lov til at prøve, det er ikke nemt), Bush Foods, så en teaterforestilling der fortalte om deres tro mht. oprindelse og til sidst en film om deres mere nutidige historie (som er lidt trist...)
Det var den dag, tilbage til hotellet, lidt at spise, og...
Cairns
Ankomsten i lufthavnen: Du bliver udspurgt om hvad du har med, specielt mht. mad og medicin, og jord under skoene. Der er hunde der kommer og lugter til dine tasker, så lad være med at tage fødevarer og andet (som man naturligvis godt ved hvad jeg sigter på) med udefra.
I Cairns lufthavn købte vi et SIM kort til mobiltelefonen, for 29$ ( 120 DDK) med 130$ taletid (Vodafone). Vi havde købt en en del udflugter som man skulle ringe og bekræfte - det gik ikke så godt i første omgang, så vi fik hotellets reception til at hjælpe os, det gik bedre - men nu har vi da en telefon.
På Colonial Club Resort sørges der for at gæsterne bliver hentet i lufthavnen, og de har også en bus der kører til byen ca. hver tredje time, den tog vi, og fik købt en del af de forskellige nødvendigheder - en hat, badetøj og solbriller. Vi forsynede os også med en del fødevarer, brød, agurker, skinke og roastbeef, så vi kunne lave os nogen madder når der blev behov for det.
Der er et meget stort indkøbscenter i Cairns, ved togstationen, men også en hel del mindre forretninger.
Aftenen gik med at afprøve pool'ene, den første lige nedenfor vores balkon, var meget god - den anden nede i slyngelområdet havde den fordel at der var en åben bar, som kunne strikke en Tequila Sunrise og en GT, som kunne nydes på pool'ens kunstige strand (lavet med knust marmor, i stedet for alm. sand - hva'be'har !!!)
Pragtfuld værelse - vi var blevet upgradet, så det var vist beregnet til 4 personer - der var to dobbeltsenge. Aircondition og propel i loftet sørgede for at vi sagtens kunne holde varmen ud.
Jetlaggen spøgte en smule, og vi skulle på tur næste dag, så vi gik tidligt i seng.
I Cairns lufthavn købte vi et SIM kort til mobiltelefonen, for 29$ ( 120 DDK) med 130$ taletid (Vodafone). Vi havde købt en en del udflugter som man skulle ringe og bekræfte - det gik ikke så godt i første omgang, så vi fik hotellets reception til at hjælpe os, det gik bedre - men nu har vi da en telefon.
På Colonial Club Resort sørges der for at gæsterne bliver hentet i lufthavnen, og de har også en bus der kører til byen ca. hver tredje time, den tog vi, og fik købt en del af de forskellige nødvendigheder - en hat, badetøj og solbriller. Vi forsynede os også med en del fødevarer, brød, agurker, skinke og roastbeef, så vi kunne lave os nogen madder når der blev behov for det.
Der er et meget stort indkøbscenter i Cairns, ved togstationen, men også en hel del mindre forretninger.
Aftenen gik med at afprøve pool'ene, den første lige nedenfor vores balkon, var meget god - den anden nede i slyngelområdet havde den fordel at der var en åben bar, som kunne strikke en Tequila Sunrise og en GT, som kunne nydes på pool'ens kunstige strand (lavet med knust marmor, i stedet for alm. sand - hva'be'har !!!)
Pragtfuld værelse - vi var blevet upgradet, så det var vist beregnet til 4 personer - der var to dobbeltsenge. Aircondition og propel i loftet sørgede for at vi sagtens kunne holde varmen ud.
Jetlaggen spøgte en smule, og vi skulle på tur næste dag, så vi gik tidligt i seng.
Singapore
Turen fra Frankfurt med Qantas, var lang, men delt op så de første 3 timer var med 'underholdning' (mad, slik osv.), så var det tid til noget shut-eye, og så igen, 3 timer før vi landede, kom der liv i flyet igen.
Hele natten var der personale der gik rundt med isvand og frugt. Selv om vi fløj 'monkey' var det en helt anden oplevelse end turen fra København til Frankfurt.
Fra vi satte hjulene på landingsbanen i Singapore, til vi havde fået chekket pas og hentet vores kufferter, blevet guidet til en taxa og var installeret på hotelværelset, gik der under en time!
Taxa'en fra lufthavnen til centrum, kostede 30 S$ (ca. 110 DDK).
Et bad, et par sanwitchs og lidt at drikke - så gik vi omkuld, i et dejligt airconditioneret værelse.
Næste morgen, efter at fruen havde været oppe flere gange, jetlag måske, kravlede hun ud i badekarret og lå i blød mindst en halv time - og alle led og muskler, kom på plads igen.
Så vækkede hun sin søde mand med en frisklavet kop varm kaffe - meget, meget velkommen !
Tid til morgenmad, vi tog den nemme, dvs. hotellets morgenbuffet, der var alt hvad hjertet kunne begære, til omkring 250 ddk - dyrt, men dejligt...
Så pakkede vi en lille taske, og stilede ned mod havnen til The Singapore Flyer, Asiens modstykke til London Eye. Det tog lidt tid at gå derned fordi vi lige skulle ind igennem mindst 2 kæmpestore indkøbscentre (det skal man bare, for der er der altid aircondition).
Der er næsten altid tilbud på alting, køb 1 og betal for 2 - næ, omvendt naturligvis...
Det gælder alt fra øl til dametasker! "Hvorfor må man ikke have mere med i flyet", sukker konen.
Da vi kom ned til det store pariserhjul, og havde købt billetter (á 29,50 S$), blev vi anbefalet at vente en halv times tid fordi det regnede, så der var ikke så god udsigt.
På denne tid af året er det regntid, det betyder kraftig regn en lille times tid hver dag. Den ventetid brugte vi så til at spise frokost - Igen køb én øl, og få den næste gratis !
Hele natten var der personale der gik rundt med isvand og frugt. Selv om vi fløj 'monkey' var det en helt anden oplevelse end turen fra København til Frankfurt.
Fra vi satte hjulene på landingsbanen i Singapore, til vi havde fået chekket pas og hentet vores kufferter, blevet guidet til en taxa og var installeret på hotelværelset, gik der under en time!
Taxa'en fra lufthavnen til centrum, kostede 30 S$ (ca. 110 DDK).
Et bad, et par sanwitchs og lidt at drikke - så gik vi omkuld, i et dejligt airconditioneret værelse.
Næste morgen, efter at fruen havde været oppe flere gange, jetlag måske, kravlede hun ud i badekarret og lå i blød mindst en halv time - og alle led og muskler, kom på plads igen.
Så vækkede hun sin søde mand med en frisklavet kop varm kaffe - meget, meget velkommen !
Tid til morgenmad, vi tog den nemme, dvs. hotellets morgenbuffet, der var alt hvad hjertet kunne begære, til omkring 250 ddk - dyrt, men dejligt...
Så pakkede vi en lille taske, og stilede ned mod havnen til The Singapore Flyer, Asiens modstykke til London Eye. Det tog lidt tid at gå derned fordi vi lige skulle ind igennem mindst 2 kæmpestore indkøbscentre (det skal man bare, for der er der altid aircondition).
Der er næsten altid tilbud på alting, køb 1 og betal for 2 - næ, omvendt naturligvis...
Det gælder alt fra øl til dametasker! "Hvorfor må man ikke have mere med i flyet", sukker konen.
Da vi kom ned til det store pariserhjul, og havde købt billetter (á 29,50 S$), blev vi anbefalet at vente en halv times tid fordi det regnede, så der var ikke så god udsigt.
På denne tid af året er det regntid, det betyder kraftig regn en lille times tid hver dag. Den ventetid brugte vi så til at spise frokost - Igen køb én øl, og få den næste gratis !
Turen rundt med hjulet er et absolut must, som man virkelig ikke kan undvære. Der var en fantastisk udsigt, og mange af de kendte steder i Singapore blev udpeget og fortalt om, i den lille afspiller der blev udleveret ved turens begyndelse. Husk at tage kamera/video med, og masser at optage på.
Da vi var kommet ned igen, besluttede vi at hoppe på en sightseeingtur som vi var blevet anbefalet på hotellet. Det var en tur som hed Sentosa Twilight, med firmaet Hello Singapore. Turen der kostede 62 S$ pr. person (ca. 230 DDK) omfattede PickUp fra hotellet, tovbanetur ud til øen Sentosa, hvor vi så en del ting:
Image of Singapore, som er en udstilling der fortæller Singapores historie, det var rigtigt flot lavet.
Dolpin Lagoon, delfinshow med nogle meget dygtige lyserøde delfiner.
Underwater World, en udstilling med akvarier, alskens fisk, krabber, hajer osv. Levende naturligvis.
Skyride, en slags skilift (nej der var ikke nogen sne!) ud til vestkysten af øen - det var nu blevet så sent, at mørket begyndte at falde på. Der var et imponerende syn ud over byen By Night.
Songs of The Sea, et strandshow med unge mennesker der sang. Nå, ja - så var der også lige det mest fantastiske tredimensionale lasershow, vandpantomime, ild og fyrværkeri, som baggrund for deres udfoldelser...
Turen rundt på øen foregik i de lokale busser, der er en rød og en blå linje - og det er gratis at køre fra den ene attraktion til den næste.
Som på mange andre guidede ture, kunne der godt have været lidt mere tid til det hele, men det var rart at blive både hentet og bragt fra/til hotellet.
Skulle man få lyst til at besøge Sentosa selv, er der et utal af ting at se, et virkeligt familiested / slaraffenland for børn.
Dagens andet, eller var det tredje, bad - her er bare SÅ varmt og fugtigt !
Vi besluttede at købe ind til morgenmad i morgen, brød og noget skinke. Det er ret meget billigere end hotellets morgenbuffet (og en anelse "simplere"). Og så gik vi ud og spiste, kyllingelår hhv. Sirlonsteak grillet over kul, med god rødvin, og dessert for 170 S$ (620 DDK) - og så var der letlevende damer der vimsede rundt og gjorde sig til ved nabobordene...
Det generelle indtryk (En dags erfaring!) er at alt kan lade sig gøre, der bygges så meget, at der er svært at tælle kranerne, indkøbscentrene - og der er mange - bugner af varer, og det er alle slags. Vi undrer os bare over, HVAD producere de egentlig - man kan da ikke leve af at klippe hårene af hinanden, vel...
Vi har dog fundet ud af at vi faktisk bor i et kvarter med mange handelsskoler og andre skoler for handelsorientere uddannelser, så mon ikke at de primært lever af handel.
21/10 vi skal afsted til Cairns i aften. Sov længe, pakkede kufferterne og satte dem i receptionen, aftalte at vi kunne komme tilbage og tage et bad i fitnisscentret inden vi tager til lufthavnen i aften.
Tog en taxa ud til den botaniske have hvor der er fri entre, den er meget flot (og der er stadigvæk varmt - Singapoere er et udendørs drivhus), orkidehaven kostede 5 S$ pr. Person, men den må man ikke snyde sig selv for.
Tilbageturen foregik i en sightseeingbus (HIPPO), hvor vi kørte 1 gang runt I byen på ca. 1 time, og så fik vi lov til at tage videre med igen, så vi kunne stå af tæt på vores hotel.
HIPPO har flere forskellige ture, og man kan købe billetter der gælder her og nu, eller 2 eller 3 dage, så kan man bare hoppe på og af, efter forgodtbefindende.
Tilbage på hotellet gik vi i baren og fik et par drinks (Happy Hour her, betyder køb en og få en til gratis - ikke at man kan købe til halv pris), inden vi gik i bad og skiftede tøj.
Turen til Australien foregik med JetStar, en samarbejdspartner til Qantas. Servic og 'luxus' er ikke helt af samme standard, men vi overlevede.
Turen gik over Darwin med transit, og dertil hørende sikkerhedskontrol, hvor vi oplevede at en dame blev meget sur over at få konfiskeret 2 flasker spiritus , som hun havde købt i Singapore lufthavn (i forseglede poser) - Der er IKKE nogen undtagelser for reglerne om flydende ting. Køb når du kommer frem til distinationen i Australien (så gem dit boardingkort).
lørdag den 18. oktober 2008
Turen til Frankfurt
SAS har nu samme service som Ryan Air, dvs. Man får ikke noget serveret, men man kan købe ombord...
I Københavns CheckIn havde vi fået at vide at vi skulle finde et transferpoint, for at få sendt vores bagage videre, så det opsøgte vi fluks da vi landede I Frankfurt lufthavn (terminal 1), for at få at vide at det skulle vi ordne i terminal 2. - OK - afsted med SkyRail til terminal 2, men dér var der ikke noget transferpoint ???
Efter at have forhørt os flere steder, blev vi anbefalet bare at stille os i kø, til alm. CheckIn - og ganske rigtigt, der fik vi at vide at vores kufferter nok skulle komme med.
Fandt så et sted at spise, i Tyskland skal det jo bare være schnitzel og øl.
Vi forventer at komme ombord på flyet ca. kl. 23:00, der er endnu et par timer til, men nu er maven fuld, så vi kan sagtens klare os et godt stykke tid.
I Københavns CheckIn havde vi fået at vide at vi skulle finde et transferpoint, for at få sendt vores bagage videre, så det opsøgte vi fluks da vi landede I Frankfurt lufthavn (terminal 1), for at få at vide at det skulle vi ordne i terminal 2. - OK - afsted med SkyRail til terminal 2, men dér var der ikke noget transferpoint ???
Efter at have forhørt os flere steder, blev vi anbefalet bare at stille os i kø, til alm. CheckIn - og ganske rigtigt, der fik vi at vide at vores kufferter nok skulle komme med.
Fandt så et sted at spise, i Tyskland skal det jo bare være schnitzel og øl.
Vi forventer at komme ombord på flyet ca. kl. 23:00, der er endnu et par timer til, men nu er maven fuld, så vi kan sagtens klare os et godt stykke tid.
Der er afgang i dag
Jo, det er i dag vi skal afsted, her til eftermiddag - Vi har sovet længe, fået os et godt morgenmåltid, og så skal de sidste ting lige på plads.
Jeg har nået at skifte til vinterdæk på bilen, så jeg ikke skal rode med det når vi kommer hjem, og vækkeurene, som plejer at "slå til" pr. automatik er blevet inaktiveret (jo, vi har før taget på ferie, hvor naboen havde bemærket at vækkeuret havde stået og ringet hver morgen...).
Kufferterne er blevet pakket om et par gange, og håndbagagen er langt om længe blevet bragt ned på de tilladelige 6 kg.
NU skulle alt sådan set være i orden til at tage af sted, og med endnu 3 timer til vi drager ud i den store verden, så er der god tid til at få "sagt farvel" her på bloggen, få badet, gjort os i stand og klædt om, og diverse andre småting...
Glæder de mennesker sig da slet ikke til at komme afsted? JO FOR F..... !
Jeg har nået at skifte til vinterdæk på bilen, så jeg ikke skal rode med det når vi kommer hjem, og vækkeurene, som plejer at "slå til" pr. automatik er blevet inaktiveret (jo, vi har før taget på ferie, hvor naboen havde bemærket at vækkeuret havde stået og ringet hver morgen...).
Kufferterne er blevet pakket om et par gange, og håndbagagen er langt om længe blevet bragt ned på de tilladelige 6 kg.
NU skulle alt sådan set være i orden til at tage af sted, og med endnu 3 timer til vi drager ud i den store verden, så er der god tid til at få "sagt farvel" her på bloggen, få badet, gjort os i stand og klædt om, og diverse andre småting...
Glæder de mennesker sig da slet ikke til at komme afsted? JO FOR F..... !
fredag den 10. oktober 2008
Og er der noget at se på New Zealand?
Da vi begyndte at spekulere på vores tur sydpå, var de faktisk kun Australien der interesserede os, men når vi fortalte at "Vi tager nok et smut sydpå...", så kom det promte fra næsten alle: "Så skal I altså også til New Zealand !!!"
Så der er vel et eller andet der er værd at bruge tid på dér...
Jo, vi tager naturligvis lige et smut omkring NZ, men har bestemt os til (når vi nu kun har 14 dage), til at bruge al tiden på nord-øen.
Så kan det være at vi en anden gang tager "Den store New Zealand tur", for vi har også hørt meget om den storslåede natur nede syd på - men det bliver en anden gang.
Lige som på Tasmanien bliver det en Camperferie, når vi nu alligevel lige har ofret en uge på at lære det - ikke?
Så selv om der ikke er nogen fast plan, er tanken at drage nord på, fra Aukland, som er vores eneste faste holdepunkt i NZ. Øverst oppe skulle der være nogle meget flotte skove, med nogle afsindige store træer - Skal vist bare ses. Og så sønden om...
Ninety Mile Beach skulle også være storslået nok til at man kunne bruge lidt tid på det, men ellers ligger seværdighederne nok lidt mere 'Midt i'. Så tilbage til Auckland (At holde fruen væk fra bymæssig bebyggelse i flere dage, vil bare resultere i "hørlige lyde" - Det går nok ikke !)
Man kan også tage en tur ud østpå, til halvøen Coromandel. Dér kan man komme i nærkontakt med naturen på en måde som man ikke finder nogen andre steder i verden: Hot Water Beach - grav et hul i sandet ude på stranden, lad havvandet fylde det op, og så er der dømt "Natur-Spa" ???
Jo, den er god nok, der flyder en underjordisk flod lidt neden under stranden - som bliver varmet op af magmaen i jordens indre - så der kan blive ret lunt i de huller alle turisterne (og Kiwierne selv) graver på stranden.
OBS: Husk, det er kun en time før og efter lavvande man kan muntre sig, så check lige tidevandet (se samme hjemmeside) hvis du kommer forbi, og har de lyster.
ROTORUA - Den by/det område, kan man bare ikke komme uden om (er jeg blevet fortalt?), så der skal vi også forbi. Igen, det skulle være som om jordskorpen bare er "lidt for tynd"...
Lidt udenfor byen kan man opleve de mest underlige ting, mudderhuller der står og bobler, farverige søer og gejsere (og så er der vist en smule "stank" af svovl over det hele...)
Lidt lokalkolorit i byen? Prøv Roturoa museum
Take the Plunge i Lake Taupo - Næ'e tak, for en lille menneskealder siden måske, men ikke i dag. Der er dog andre ting som kan inspirere.
Lake Taupo er NZ største sø (616 Km2 - Jo, for globetrotterne, det er lige så stort som Singapore). Søen ligger i et krater der er dannet ved et kæmpemæssig vulkanudbrud i år 181 - Forhåbentligt holder den vulkan sig pænt i ro indtil vi er hjemme igen !!!
(Et hul på over 600 kvadratkilometer? Begrebet "trommehinde" må have manglet i mindst en generation...)
Tongariro nationalpark er jeg blevet anbefalet: "Man kører lige ind i mellem vulkanerne..."
Jo'e - det skal da også opleves. Vi har ikke sat os for at køre helt ned til Wellington (hovedstaden), men det kan da godt være at vi alligevel når det. Alligevel, så skal vi da ned omkring Wanganui ("Stor Flod" skulle det betyde), der skulle der være nogle spændende terrasse formationer langs kysten.
Noget nord for byen Wanganui, findes der en ting som man absolut ikke finder andre steder i verden: The Bridge to NoWhere (Google har dog lige lært mig, at der måske alligevel er endnu en "Af den slags i Alaska", vel og mærke en rigtig dyr én)
Så der er vel et eller andet der er værd at bruge tid på dér...
Jo, vi tager naturligvis lige et smut omkring NZ, men har bestemt os til (når vi nu kun har 14 dage), til at bruge al tiden på nord-øen.
Så kan det være at vi en anden gang tager "Den store New Zealand tur", for vi har også hørt meget om den storslåede natur nede syd på - men det bliver en anden gang.
Lige som på Tasmanien bliver det en Camperferie, når vi nu alligevel lige har ofret en uge på at lære det - ikke?
Så selv om der ikke er nogen fast plan, er tanken at drage nord på, fra Aukland, som er vores eneste faste holdepunkt i NZ. Øverst oppe skulle der være nogle meget flotte skove, med nogle afsindige store træer - Skal vist bare ses. Og så sønden om...
Ninety Mile Beach skulle også være storslået nok til at man kunne bruge lidt tid på det, men ellers ligger seværdighederne nok lidt mere 'Midt i'. Så tilbage til Auckland (At holde fruen væk fra bymæssig bebyggelse i flere dage, vil bare resultere i "hørlige lyde" - Det går nok ikke !)
Man kan også tage en tur ud østpå, til halvøen Coromandel. Dér kan man komme i nærkontakt med naturen på en måde som man ikke finder nogen andre steder i verden: Hot Water Beach - grav et hul i sandet ude på stranden, lad havvandet fylde det op, og så er der dømt "Natur-Spa" ???
Jo, den er god nok, der flyder en underjordisk flod lidt neden under stranden - som bliver varmet op af magmaen i jordens indre - så der kan blive ret lunt i de huller alle turisterne (og Kiwierne selv) graver på stranden.
OBS: Husk, det er kun en time før og efter lavvande man kan muntre sig, så check lige tidevandet (se samme hjemmeside) hvis du kommer forbi, og har de lyster.
ROTORUA - Den by/det område, kan man bare ikke komme uden om (er jeg blevet fortalt?), så der skal vi også forbi. Igen, det skulle være som om jordskorpen bare er "lidt for tynd"...
Lidt udenfor byen kan man opleve de mest underlige ting, mudderhuller der står og bobler, farverige søer og gejsere (og så er der vist en smule "stank" af svovl over det hele...)
Lidt lokalkolorit i byen? Prøv Roturoa museum
Take the Plunge i Lake Taupo - Næ'e tak, for en lille menneskealder siden måske, men ikke i dag. Der er dog andre ting som kan inspirere.
Lake Taupo er NZ største sø (616 Km2 - Jo, for globetrotterne, det er lige så stort som Singapore). Søen ligger i et krater der er dannet ved et kæmpemæssig vulkanudbrud i år 181 - Forhåbentligt holder den vulkan sig pænt i ro indtil vi er hjemme igen !!!
(Et hul på over 600 kvadratkilometer? Begrebet "trommehinde" må have manglet i mindst en generation...)
Tongariro nationalpark er jeg blevet anbefalet: "Man kører lige ind i mellem vulkanerne..."
Jo'e - det skal da også opleves. Vi har ikke sat os for at køre helt ned til Wellington (hovedstaden), men det kan da godt være at vi alligevel når det. Alligevel, så skal vi da ned omkring Wanganui ("Stor Flod" skulle det betyde), der skulle der være nogle spændende terrasse formationer langs kysten.
Noget nord for byen Wanganui, findes der en ting som man absolut ikke finder andre steder i verden: The Bridge to NoWhere (Google har dog lige lært mig, at der måske alligevel er endnu en "Af den slags i Alaska", vel og mærke en rigtig dyr én)
Hvad er planen på Tasmanien?
Efter at vi har fulgt en ret fast plan ned gennem Australiens østkyst, bliver det nok rart med lidt løsere tøjler. Vi har lejet en camper for en uge på Tasmanien, så dér bliver det helt efter hvad vi lige får lyst til.
Der er en række ting man bare skal se (hvis vi får tid !). En Tasmansk Djævel, dét må man kunne få øje på i Devils Heaven, det kunne også hygge mig hvis jeg kunne lokke fruen ud på en lille ridetur i den flotte natur, for det med at sidde på ryggen af en hest hører absolut ikke med til det, som vi plejer at opleve i vores ferier - eller hvad med Cable Hang Gliding? Dét får jeg nok for mig selv, hvis jeg ellers tør !
Vi har "investeret" i noget der kaldes APT-passes (Der er ikke meget andet end reklamer på deres hjemmeside, så bestil brocurene), det er nogle adgangsbilleter som man kun kan købe hjemmefra (altså ikke når man er nået til Australien), og så kan man tilmelde sig diverse udflugter når man kommer derned. På Tasmanien har vi fundet en af deres ture, til Tahune Forest Airwalk (Hvor man lige har fundet verdens næsthøjeste træ, 101 meter gummitræ).
I Hobart afholdes der marked hver lørdag, Salamanca Market, og det tror jeg fruen vil kunne finde underholdende...
Ellers skal vi bare slappe af, lære at håndtere en Camper, og venne os til at vi ikke længere skal være fremme ved et specifikt hotel lige denne dag. Det bliver nok rigtig rart med sådan lidt "frihed" til en afveksling.
Der er en række ting man bare skal se (hvis vi får tid !). En Tasmansk Djævel, dét må man kunne få øje på i Devils Heaven, det kunne også hygge mig hvis jeg kunne lokke fruen ud på en lille ridetur i den flotte natur, for det med at sidde på ryggen af en hest hører absolut ikke med til det, som vi plejer at opleve i vores ferier - eller hvad med Cable Hang Gliding? Dét får jeg nok for mig selv, hvis jeg ellers tør !
Vi har "investeret" i noget der kaldes APT-passes (Der er ikke meget andet end reklamer på deres hjemmeside, så bestil brocurene), det er nogle adgangsbilleter som man kun kan købe hjemmefra (altså ikke når man er nået til Australien), og så kan man tilmelde sig diverse udflugter når man kommer derned. På Tasmanien har vi fundet en af deres ture, til Tahune Forest Airwalk (Hvor man lige har fundet verdens næsthøjeste træ, 101 meter gummitræ).
I Hobart afholdes der marked hver lørdag, Salamanca Market, og det tror jeg fruen vil kunne finde underholdende...
Ellers skal vi bare slappe af, lære at håndtere en Camper, og venne os til at vi ikke længere skal være fremme ved et specifikt hotel lige denne dag. Det bliver nok rigtig rart med sådan lidt "frihed" til en afveksling.
søndag den 5. oktober 2008
Mere planlægning
Nu nærmer tiden sig, men der dukker hele tiden noget op, f.eks. har det flyselskab der skulle flyve os fra New Zealand til Japan, med forventet landing omkring kl. 18:30 den 12/12, fundet ud af at nedlægge den tidlige afgang fra NZ, så vi var bevet booket om så vi først ville lande i Narita lufthavn kl 6:10 den 13/12 (tidligt, men dagen efter).
Det var der ikke meget sjov ved, fordi vi havde købt en sightseeing tur med afgang kl 7:45 den 13/12, i Tokyo - og der er 60 km fra Narita lufthavn til Tokyo, så det kunne vist ikke lade sig gøre.
Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige med MyPLanet, om at vi nok kunne klare os med lidt mindre benplads (i et andet flyselskab) i nogle timer, men så være fremme i Japan kl. 16:45 den 12/12.
Det var der ikke meget sjov ved, fordi vi havde købt en sightseeing tur med afgang kl 7:45 den 13/12, i Tokyo - og der er 60 km fra Narita lufthavn til Tokyo, så det kunne vist ikke lade sig gøre.
Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige med MyPLanet, om at vi nok kunne klare os med lidt mindre benplads (i et andet flyselskab) i nogle timer, men så være fremme i Japan kl. 16:45 den 12/12.
Og så blev det alligevel ikke lige den afgang, men den lange tur med et stopover i Cairns. Vi vil så være fremme i Japan kl. 20:00 den 12/12 - det bliver næsten nat inden vi når frem til hotellet...
Baggage
Ved at kigge rundt på der forskellige flyselskabers hjemmesider, er det blevet klart at der er ret store forskelle imellem hvad man kan tage med. Desværre er det nok den "mindste mulighed" man skal tage højde for. Flyselskaber har i øvrigt en, for mig, helt ny måleenhed - lcm - det er: Længde + Højde + Bredde, så 140 lcm kan være 130 + 5 + 5 eller 60 + 26 + 54 cm.
Juletræskæder
Jamen der er jo lang tid til Jul? Javist, men vi kommer først hjem midt i december, så der er et par buske i haven der skal "klædes på" inden vi tager afsted, så huset alligevel kan komme til at se beboet ud.
Jo der er mere planlægning endnu...
Abonner på:
Opslag (Atom)