tirsdag den 12. august 2008

Nedenom og hjem - hvad dækker det over?

Vi, min kone Inge og jeg, har besluttet at give os selv en god lang ferie i sølvbryllupsgave.

Så 'Nedenom og hjem' dækker over en 8 ugers rejse fra København (via Frankfurt) til Singapore hvor vi tager et par overnatninger, derefter Cairns i Australien hvorefter vi, hen over 4 uger, vil køre ned langs østkysten til Sydney (i firehjulstrækker og med hotelovernatninger), så 1 uge helt nede sydpå, på Tasmanien i camper. Når vi nu er kommet så langt syd på, runder vi af med endnu 2 uger i camper på New Zealand, hvor vi har besluttet at holde os på nord-øen.
Vi afslutter turen til sidst, ved at smutte hjem igen over Tokyo, med to overnatninger så vi lige kan nå at snuse lidt til 'østen' også...

Starten går omkring midten af oktober, og vi ser hen til at være hjemme igen omkring midten af december - så kan vi forhåbentligt nå at venne os til at være i DK igen, inden det bliver Jul.

Bloggen skulle så gerne komme til at fungere som dagbog, hvor famile og venner kan følge vores tur. Intentionen er at 'fylde på' i løbet af turen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar