onsdag den 10. december 2008

NZ: Auckland (pakker sammen)

Sov længe - rigtig længe, til klokken 9 - det var stadigt tørvejr, godt når man skal pakke en camper sammen.

Der blev ryddet ud, fejet og vasket af, ja den camper var renere da den blev afleveret, end da den blev hentet.
Vi havde fået samlet en masse brochurer og andet overflødigt, så det blev til mange poser med affald.
Til sidst blev "kareten" tømt for affaldsvand af både den ene og den anden slags, og vi fandt ud på motorvejen sydpå.

Fik drejet af lidt for tidligt, da der blev skiltet mod en flyveplads, der må være mere end een !
Kom tilbage på motorvejen og ned til Manaku, og derfra ind mod den "rigtige" flyveplads. Tog ind til et varehus for at få fat i nogle madtænger til grillen derhjemme, fandt desværre ikke nogen...

Kørte til hotellet og fik indlogeret fruen og bagagen. Så rundt om hjørnet, til Maui, afleverede camperen en halv time før "deadline".
Skal tidlig i seng i aften, taxaen til lufthavnen vil holde klar klokken fem i morgen tidlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar