onsdag den 10. december 2008

NZ: Warkworth - Hahei

Efter at fruen havde fået inspiceret forretningen i Sheep World (som lå ved siden af campingpladsen) og fået bestemt sig til et par hjemmesutter. Futtede vi mod syd igen.
Sheepwold var et sted hvor man både solgte uldvare, men også havde opvisninger med får og hunde.

Ned gennem Auckland, via motorvej 1, hele vejen til Drury, hvor vi holdt ind på en motorvejscafe og fik (endnu) en omgang fish n' chips. Inde ved siden af var der (endnu) en souvenirforretning, hvor vi fik købt nogle postkort og selvklæbende frimærker, som de har hernede.

16 km. længere sydpå drejede vi væk fra motorvej 1, og ind på hovedvej 2 mod halvøen Coromandel.
Vejene er lange, eller snørklede, det tager lang tid at komme omkring fra det ene "must see" til det andet.
Og over alt er der meget smuk natur,så det er svært ikke at stoppe op og beundre udsigten.
Vi kørte via Tairua, mod Whitianga, men drejede af ud mod kysten i Whenuaktie - ud mod Hot Water Beach. Vi var så heldige at komme lige på det rigtige tidspunkt, for det er kun 2 timer før og efter lavvande, at man kan komme ud på stranden hvor "der er varmt vand nedenunder".
Man kan leje skovle til at grave sig et "badekar" i stranden med, men vi stak bare fødderne godt ned i sandet, og det er ganske vist - Der var "ret lunt" - det var godt at der var koldt havvand, ikke "ved hånden", men "ved foden" !

Kørte 6 km. mere nordpå til byen Hahei, hvor der var en glimrende campingplads.
Nedenfor, på stranden, mødte der os et helt utroligt vue ud over bugten - der blev filmet og taget billeder til et helt rejsekatalog.




Det er nok første gang på hele turen at vi så mange campister, så kan man rigtig se, hvor mange modeller af campere der er på New Zealand. Vi tror vi har fundet vores favorit, nemlig Kea, den ser ud til at være rigtigt godt indrettet, den har nemlig noget Maui mangler, nemlig skabe.

De første julekort er blevet skrevet. Et frimærke til hele verden koster 1,50 NZ$ dvs. ca. 5,25 DDK, altså ca. det samme som det efterhånden, koster at sende et postkort indenlandsk derhjemme...

Vejret? Indtil nu har vi kun haft en enkelt dag med regn, men ellers har det været dejlig solskin, og alligevel ikke for varmt - lyst til 20:30. Der har dog været en del skyer om natten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar