onsdag den 3. december 2008

NZ: Muriwai Beach - Waipu Cove

Vi havde nok været lidt for optimistiske mht. hvor langt man kunne køre på en dag, for vi nåede slet ikke så langt nord på som vi havde forestillet os. Måske var det fordi vi var nødt til at trække over på den anden side af øen - vi skulle bruge et sted hvor vi kunne dumpe "gray water" (afløbsvand fra vasken). Mon spildevandstanken havde været tømt helt, da vi overtog camperen?

Noget længere mod nord, gjorde vi holdt ved en fiskeklub, med egen bådrampe.
Der var en del firehjulstrækkere med bådtrailere, Eskier (køletasker) og fiskestænger...
Nogle af de lokale unger morede sig med at springe i vandet fra broen.

På vejen kørte vi over en bjergryg med et lookout, og der var selvfølgelig bare den mest fantastiske udsigt det meste af horisonten rundt. Der stod en af de lokale motorcyklister og fik sig en slapper - udsigten imponerede ikke ham, han vendte ryggen til den...

Vi kom også forbi en skæg café, under stadig opbygning, som der stod - ved ikke lige hvad det lignede, men den kunne godt have været lavet på Christiania...




Endelig kom vi over på østsiden, og fik øje på stillehavet - Langs Beach, fruen skulle ud og soppe - vældigt, vældigt vådt! Og koldere end hvad vi ellers var blevet vant til.

En lille smule længer nordpå fandt vi en campingplads, ved Waipu Cove hvor vi fik plads (og der var dump station, så vi kunne få tømt både WC og "gray waste")






Bestemte os for at det var på tide med lidt ferie, så vi gik op til campingfatter og købte en dag mere dvs. vi skulle bare sove længe og dovne næste dag...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar