Vi var så heldige at komme med rundt på en guidet tur, i en udstilling om maorierne.
Der er 47 forskellige Maoristammer, med mange understammer.
Ansigtstatoveringer, som nogle stadig vælger at bruge, fortæller om afstamning, magt og hvad man er/var god til. Det kan tage et helt liv at gøre sig fortjent til at få fyldt hele ansigtet ud. Kvinderne har nogle gang tatoveringer men kun under næsen og ned over hagen, de beskriver, hvor hun hører til og til hendes betydning.
Der blev også fortalt om hvordan byen Rotorua opstod. I 1800 tallet var der, lidt øst for, hvor Rotorua ligger i dag, nogle meget flotte hvide og lyserøde terrasser, skabt af udsivende vand fra siderne af vulkanen Tarawera igennem mange tusinde år.
Disse terrasser blev et yndet udflugtsmål for rige europæere, men det foregik dengang med diligence og kanoer, fra Auckland og ned til Tarawera.
Tarawera eksploderede i 1886, hvorved terrasserne blev destrueret, og den lille by der var opstået tæt ved, blev praktisk taget jævnet med jorden (120 døde den nat), eller nærmere druknet i mudder.
Tilbage til Tudor House: Tilsidst gik vi rundt og så på selve huset. Kælderen var fuld af gamle rør og ventiler, som der dengang var fastansatte folk til at vedligeholde, fordi de blev nedbrudt så hurtigt af det svovlholdige vand.
Vi var også lige oppe på udsigtsplatformen på taget, der var en pæn udsigt over byen.
Nede igen, var der ved siden af huset, en meget flot rosenhave:
Var ude og sejle med en hjuldamper på Lake Rotorua, for 45$ pr. hoved fik man en times sejltur og frokostbuffet - og der var rigeligt med mad. Også suppe og dessert med te og kaffe.
Man kan også, fra samme sted, komme ud og flyve med helikopter for 90 $ pr. person.
Da det var søndag, var der marked ved havnefronten - vi faldt ikke lige over noget, men der var masser at se på.
Tog ud til Skyline Skyrides og tog en gondoltur op på bjergsiden:
Det første der mødte os deroppe var nogen der skulle prøve et Skyswing - det er en "tønde" der hænger i to wirer, man bliver spændt fast i, så bliver den hejst op og sluppet, så den gynger ud over bjergsiden. Fra 0 til 150 km. i timen, på 2 sekunder (der må godt skriges, og det bliver der)...
Vi gik lidt rundt, og så også Luge Riding. Det er en slags kælk på hjul, og så er der forskellige baner ned ad bjerget man kan køre på - der var stor tilstrømning af unge mennesker.
Tilbage ved havnefronten fandt vi ned til en noget speciel kirke, jo, det var en kristen kirke, men udsmykket med træskærerarbejder og flettede paneler som i et Maorimødehus.
Vi gik lidt rundt, og så også Luge Riding. Det er en slags kælk på hjul, og så er der forskellige baner ned ad bjerget man kan køre på - der var stor tilstrømning af unge mennesker.
Tilbage ved havnefronten fandt vi ned til en noget speciel kirke, jo, det var en kristen kirke, men udsmykket med træskærerarbejder og flettede paneler som i et Maorimødehus.
Udenfor var var der en kirkegård for soldater der var faldet i krigen.
Da der på stedet var meget "liv" i undergrunden, kunne man ikke begrave dem i jorden, men støbte en grav op omkring dem, i beton.
Der lå et smukt Maorimødehus overfor kirken, dér var der også bygget et lille klokketårn ved siden af.
I hele områdes sydede og boblede det. Der var flere steder hvor belægningen (af betonsten) var tæret af de dampe der kom fra jordens indre - skorpen må virkelig være tynd her...
Der var flere villahaver omkring kirken som havde indrettet deres egen lille geotermiske kogegryde, ved at grave et betonrør lodret ned, så der stod damp op fra flere af haverne. Så der var en liflig duft af svovl i luften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar