onsdag den 17. december 2008

Tokyo

Vi havde bestilt en halvdags sightseeingtur med pick-up fra et hotel der lå tæt ved vores, der kunne ikke bestilles pick-up fra Shinjuku New City Hotel, så vi gik gennem parken over til Shinjuku Wasington Hotel - Pick-up stedet lå på tredie sal, underligt, men den var god nok.
Vi havde bestilt turen i starten af september, og skulle have ringet og bekræftet at vi kom, men da vi havde rejst hele dagen før havde vi ikke fået ringet. Vi var dog på deres deltagerliste alligevel, og kom med.

Vi blev kørt til Hamamatsucho Bus Terminal i centrum, hvor alle udflugter udgik fra. Da vi var lidt lækkersultne, købte vi en KitKat og en pose hvor man kunne læse "Nuts" udenpå. Nødder var der lidt af i posen, men mest noget der lignede små saltstænger - og de var stærke, så de røg ud - vi nøjedes med KitKat'ten...

Første stop var Tokyo Tower, 308 meter højt, med restaurant og udsigtsplatforme i 150 meter højde.
Nu er der mange højhuse i Tokyo, så tårnet imponerer ikke overvældede. Guiden fortalte at der bliver bygget et nyt tårn syd for Tokyo, som skal stå færdigt i 2011, det vil blive 500 meter højt.



Næste stop var den indre vold omkring Imperial Palace Plaza. Man kan normalt ikke komme ind på kejserpaladset, man må nøjes med at spadsere langs volden.
Så vi var ude og gå tur - "og derinde bagved, der bor kejseren".
Det japanske kejserdømme går 2.500 år tilbage. Indtil omkring 1950 var Japan et feudalt samfund, med en Shogun (militær leder) og en kejser (religiøs leder). I dag har japanerne et parlament, og kejseren er til "repræsentativt" brug som vores kongehus.

Vi fik 3 kvarter til at kikke på forretninger på Nakamise Shopping Arcade, gågaden går ned til et stort buddhistisk tempel og har en flot indgangsportal der kaldes Kaminarimon (Tordengudens port).


På vejen ned ad gågaden købte Fruen sig en vifte, og vi fik også købt nogle spændende "vafler" med fyld, de var brandvarme - men fyldet var lidt for "spændende", så halvdelen fandt vej til en affaldsspand.
Det er lidt besværligt at finde affaldsspande i Tokyo, mærkeligt, for der ligger intet og flyder nogen steder, der er pænt og rent.

For enden af gaden lå templet (druknet i turister), og ved siden af en lille japansk have:



I Tokyo bor der ca. 10% af Japans befolkning (127 mio.).
Hvis man medregner alle forstæderne, som er groet helt sammen med Tokyo, bliver byen 100 km. i diameter, og omfatter 40 mio. mennesker.
Der er 4 mio. der pendler ind til selve Tokyo hver dag, for at arbejde.

Sidste stop var hos Tasaki Pearl Gallery, hvor vi fik demonstreret hvordan en østers bliver præpareret til at frembringe kulturperler


Til slut var der mulighed for at kikke butikken igennem, og der var mange flotte ting.

Vi blev sat af ved Shinjuku Wasington Hotel igen, og der bestilte vi bus til lufthavnen til søndag morgen, med af gang kl. 7:00 - hvor vi langt om længe vender næsen hjemad igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar