søndag den 26. oktober 2008

Cairns - Daintree

Blev igen hentet kl. meget tidligt 7:20 !
Da alle på ruten var samlet op, gik turen via Port Douglas til Daintree. På vej der op fortalte chafføren at Cairns blev grundlagt som by i 1923 og blev opkaldt efter den daværende guvernør i Queensland.
Byen startede med at forsørge sig ved fiskeri, senere udvidet med sukkerrør, men efter flyvepladsen blev etableret i 1972 ændrede alt sig, hovederhvervet blev turismen, og befolkningstallet eksploderede.
Der er nu over 4 mio. turister i Cains hvert år.

I Daintree Rainforest så vi en regnskovsudstilling, fik en velkomst med Daintree-te og kaffe samt egnens specielle småkager. Derefter en guidet tur igennem lidt af skoven, hvor han fortalte om skovens økologi og nogle af dyrene. Specielt om en meget stor sjælden fugl der ikke kan flyve, og nogle specielle frugter som kun den kan spise - en Kasuar.
Det der er specielt, er at netop denne frugt/frugtkapsel kun kan bringes videre af netop denne fugl - og at fuglen har en forkærlighed for at besørge i åbne områder, dvs. dér hvor et træ f.eks. er faldet omkuld af ælde. På den måde lukkes skoven hurtigt til igen.


Mange andre træer vælger et 'gå i hi', dvs. de bliver sået og begynder at gro, men går så næsten i stå - de bliver måske kun 1 meter høje på 30 år, hvis der så kommer en orkan forbi, som vælter et andet træ over det, så tager fan... ved det - for nu gælder det om at komme først op til lyset. Kun det træ der kommer først op vinder, de andre må visne hen...

Man har nu en meget stor forståelse for regnskoven i Australien, og er begyndt at opkøbe privatejet regnskov, for fremtidig bevarelse.

Vi forsatte til Cape Tribulation, hvor vi fik serveret frokost under et kæmpe tag i skoven, vores første Australske BBQ - Uha, det var godt!



Afsted igen, ned til vandet hvor vi kunne se regnskoven nå helt ned til havet, med mangrove det sidste stykke.
En fantastisk flot strand, men ingen mennesker der badede - der er nogle meget små, men giftige brandmænd i vandet. Det er derfor der står poster med blå eddike ved alle stier ned til strandene (Eddike afhjælper smerten, hvis man bliver ramt af brandmændenes tentakler - men man skal søge læge hurtigst muligt alligevel)
Hvorfor er eddiken blå? Nej det er den heller ikke, det er almindelig eddike, men den er farvet blå fordi aussierne bruger eddike på deres salat - og så er det jo fristende at bruge den i nødhjælpsposterne, når man spiser ved stranden - men ikke når salaten bliver farvet dyb blå af det...
På turen gennem skoven så vi en kæmpe Sunglare-edderkop i sit spind. Spindet ligner en glorie når solen skinner ned bag det, deraf navnet.
Det var en hunedderkop, det kunne ses af størrelsen, den var ca. så stor som en hånd. Hannen er kun 2 cm. i diameter.


Så var det tid til at tage en tur på floden, for at se krokodiller. Vi så 3, og en lille bitte en og et et par store fugle, det kunne have været hejre, men dem blev der ikke fortalt meget om...
Efter sejlturen var der kaffe/the og kiks, inden turen gik til Rex Creek Swing Bridge (hængebro) over floden i Mossman Gorge - dér kunne man bade, det var der mange der gjorde.

Det var en lang dag, og der var 1,5 times køretur hjem. Turen har givet os en bedre forståelse for bevarelsen af regnskoven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar