søndag den 26. oktober 2008

Cairns

Ankomsten i lufthavnen: Du bliver udspurgt om hvad du har med, specielt mht. mad og medicin, og jord under skoene. Der er hunde der kommer og lugter til dine tasker, så lad være med at tage fødevarer og andet (som man naturligvis godt ved hvad jeg sigter på) med udefra.

I Cairns lufthavn købte vi et SIM kort til mobiltelefonen, for 29$ ( 120 DDK) med 130$ taletid (Vodafone). Vi havde købt en en del udflugter som man skulle ringe og bekræfte - det gik ikke så godt i første omgang, så vi fik hotellets reception til at hjælpe os, det gik bedre - men nu har vi da en telefon.

På Colonial Club Resort sørges der for at gæsterne bliver hentet i lufthavnen, og de har også en bus der kører til byen ca. hver tredje time, den tog vi, og fik købt en del af de forskellige nødvendigheder - en hat, badetøj og solbriller. Vi forsynede os også med en del fødevarer, brød, agurker, skinke og roastbeef, så vi kunne lave os nogen madder når der blev behov for det.
Der er et meget stort indkøbscenter i Cairns, ved togstationen, men også en hel del mindre forretninger.

Aftenen gik med at afprøve pool'ene, den første lige nedenfor vores balkon, var meget god - den anden nede i slyngelområdet havde den fordel at der var en åben bar, som kunne strikke en Tequila Sunrise og en GT, som kunne nydes på pool'ens kunstige strand (lavet med knust marmor, i stedet for alm. sand - hva'be'har !!!)

Pragtfuld værelse - vi var blevet upgradet, så det var vist beregnet til 4 personer - der var to dobbeltsenge. Aircondition og propel i loftet sørgede for at vi sagtens kunne holde varmen ud.

Jetlaggen spøgte en smule, og vi skulle på tur næste dag, så vi gik tidligt i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar