søndag den 26. oktober 2008

Singapore

Turen fra Frankfurt med Qantas, var lang, men delt op så de første 3 timer var med 'underholdning' (mad, slik osv.), så var det tid til noget shut-eye, og så igen, 3 timer før vi landede, kom der liv i flyet igen.
Hele natten var der personale der gik rundt med isvand og frugt. Selv om vi fløj 'monkey' var det en helt anden oplevelse end turen fra København til Frankfurt.

Fra vi satte hjulene på landingsbanen i Singapore, til vi havde fået chekket pas og hentet vores kufferter, blevet guidet til en taxa og var installeret på hotelværelset, gik der under en time!
Taxa'en fra lufthavnen til centrum, kostede 30 S$ (ca. 110 DDK).

Et bad, et par sanwitchs og lidt at drikke - så gik vi omkuld, i et dejligt airconditioneret værelse.

Næste morgen, efter at fruen havde været oppe flere gange, jetlag måske, kravlede hun ud i badekarret og lå i blød mindst en halv time - og alle led og muskler, kom på plads igen.
Så vækkede hun sin søde mand med en frisklavet kop varm kaffe - meget, meget velkommen !

Tid til morgenmad, vi tog den nemme, dvs. hotellets morgenbuffet, der var alt hvad hjertet kunne begære, til omkring 250 ddk - dyrt, men dejligt...

Så pakkede vi en lille taske, og stilede ned mod havnen til The Singapore Flyer, Asiens modstykke til London Eye. Det tog lidt tid at gå derned fordi vi lige skulle ind igennem mindst 2 kæmpestore indkøbscentre (det skal man bare, for der er der altid aircondition).

Der er næsten altid tilbud på alting, køb 1 og betal for 2 - næ, omvendt naturligvis...
Det gælder alt fra øl til dametasker! "Hvorfor må man ikke have mere med i flyet", sukker konen.

Da vi kom ned til det store pariserhjul, og havde købt billetter (á 29,50 S$), blev vi anbefalet at vente en halv times tid fordi det regnede, så der var ikke så god udsigt.
På denne tid af året er det regntid, det betyder kraftig regn en lille times tid hver dag. Den ventetid brugte vi så til at spise frokost - Igen køb én øl, og få den næste gratis !



Turen rundt med hjulet er et absolut must, som man virkelig ikke kan undvære. Der var en fantastisk udsigt, og mange af de kendte steder i Singapore blev udpeget og fortalt om, i den lille afspiller der blev udleveret ved turens begyndelse. Husk at tage kamera/video med, og masser at optage på.

Da vi var kommet ned igen, besluttede vi at hoppe på en sightseeingtur som vi var blevet anbefalet på hotellet. Det var en tur som hed Sentosa Twilight, med firmaet Hello Singapore. Turen der kostede 62 S$ pr. person (ca. 230 DDK) omfattede PickUp fra hotellet, tovbanetur ud til øen Sentosa, hvor vi så en del ting:
Image of Singapore, som er en udstilling der fortæller Singapores historie, det var rigtigt flot lavet.
Dolpin Lagoon, delfinshow med nogle meget dygtige lyserøde delfiner.
Underwater World, en udstilling med akvarier, alskens fisk, krabber, hajer osv. Levende naturligvis.
Skyride, en slags skilift (nej der var ikke nogen sne!) ud til vestkysten af øen - det var nu blevet så sent, at mørket begyndte at falde på. Der var et imponerende syn ud over byen By Night.
Songs of The Sea, et strandshow med unge mennesker der sang. Nå, ja - så var der også lige det mest fantastiske tredimensionale lasershow, vandpantomime, ild og fyrværkeri, som baggrund for deres udfoldelser...
Turen rundt på øen foregik i de lokale busser, der er en rød og en blå linje - og det er gratis at køre fra den ene attraktion til den næste.

Som på mange andre guidede ture, kunne der godt have været lidt mere tid til det hele, men det var rart at blive både hentet og bragt fra/til hotellet.

Skulle man få lyst til at besøge Sentosa selv, er der et utal af ting at se, et virkeligt familiested / slaraffenland for børn.

Dagens andet, eller var det tredje, bad - her er bare SÅ varmt og fugtigt !
Vi besluttede at købe ind til morgenmad i morgen, brød og noget skinke. Det er ret meget billigere end hotellets morgenbuffet (og en anelse "simplere"). Og så gik vi ud og spiste, kyllingelår hhv. Sirlonsteak grillet over kul, med god rødvin, og dessert for 170 S$ (620 DDK) - og så var der letlevende damer der vimsede rundt og gjorde sig til ved nabobordene...

Det generelle indtryk (En dags erfaring!) er at alt kan lade sig gøre, der bygges så meget, at der er svært at tælle kranerne, indkøbscentrene - og der er mange - bugner af varer, og det er alle slags. Vi undrer os bare over, HVAD producere de egentlig - man kan da ikke leve af at klippe hårene af hinanden, vel...
Vi har dog fundet ud af at vi faktisk bor i et kvarter med mange handelsskoler og andre skoler for handelsorientere uddannelser, så mon ikke at de primært lever af handel.

21/10 vi skal afsted til Cairns i aften. Sov længe, pakkede kufferterne og satte dem i receptionen, aftalte at vi kunne komme tilbage og tage et bad i fitnisscentret inden vi tager til lufthavnen i aften.
Tog en taxa ud til den botaniske have hvor der er fri entre, den er meget flot (og der er stadigvæk varmt - Singapoere er et udendørs drivhus), orkidehaven kostede 5 S$ pr. Person, men den må man ikke snyde sig selv for.


Tilbageturen foregik i en sightseeingbus (HIPPO), hvor vi kørte 1 gang runt I byen på ca. 1 time, og så fik vi lov til at tage videre med igen, så vi kunne stå af tæt på vores hotel.
HIPPO har flere forskellige ture, og man kan købe billetter der gælder her og nu, eller 2 eller 3 dage, så kan man bare hoppe på og af, efter forgodtbefindende.
Tilbage på hotellet gik vi i baren og fik et par drinks (Happy Hour her, betyder køb en og få en til gratis - ikke at man kan købe til halv pris), inden vi gik i bad og skiftede tøj.

Turen til Australien foregik med JetStar, en samarbejdspartner til Qantas. Servic og 'luxus' er ikke helt af samme standard, men vi overlevede.
Turen gik over Darwin med transit, og dertil hørende sikkerhedskontrol, hvor vi oplevede at en dame blev meget sur over at få konfiskeret 2 flasker spiritus , som hun havde købt i Singapore lufthavn (i forseglede poser) - Der er IKKE nogen undtagelser for reglerne om flydende ting. Køb når du kommer frem til distinationen i Australien (så gem dit boardingkort).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar