onsdag den 12. november 2008

Fraser Island - Anden dag

Sov længe, det var fridag, vi skulle ingenting...

Hvordan det nu end lige hænger sammen, så sprang der igen en sikring, så vi ikke havde nogen aircondition hele natten. Køleskabet stoppede også, så der var vand på gulvet om morgenen.
Ringede til receptionen, og fluks stod der en kakiklædt herre med værktøjsbælte og aussiehat på "G'day mate...". Han ordnede lige sikringen, så vi kunne blive kølet ned igen.

Fik lidt morgenkaffe/the og gik op til poolen og lå dér og svømmede/fladede ud hele dagen - kun afbrudt af en frokostburger (det kan de sandelig finde ud af at lave hernede, i alle mulige variationer). Jo der blev da også investeret i nogle driks og enkelte kolde øller, som blev nydt ved poolen (den lille kolde pool...)



Hen ad eftermiddagen tog vi os lidt sammen, og fik opdateret bloggen med de sidste dages hændelser. Det blev også til en lille gåtur, inden vi lod restauranten forkæle vores ganer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar