På stedet var der også et museum for kolonitiden (var også lukket til kl. 10), huset var opført på pæle, som man gjorde dengang (og stadig gør), fordi det gav luft nedenunder, og dermed var med til at holde huset køligt.
På vejen spiste vi frokost i en lille australsk outback-by, hvor baren var den største forretning!De havde også en lille "pind" liggende, en Log som var hentet ind fra skoven til en gættekonkurrence (hvad den så drejede sig om, melder historien ikke noget om)
"Pinden" vejede 38 tons, og var så stor at man vurderede at hvis den blev skåret op til brædder, ville der være nok til at bygge tre huse.
I byen Cessnock, lige før vi var fremme, overværede vi lidt af en Criketkamp. Det var ret varmt, men de var alle fuldt behørigt påklædt, i hvidt og lange bukser.
Der var utroligt lummert da vi kom frem til Sebel Kirkton Park, så efter vi hurtigt havde fået installeret os, var det hu- hej over i polen (indendørs vel og mærke, med romantiske græske figurer, planter og lækre bambusmøbler). For en gang skyld var den ikke for varm, men dejlig sval. Da vi sad og hyggede os i spaen, begyndte det først at tordne, og så styrtede det ellers ned, og der faldt også store hagl - omkring 1 cm. i diameter.
Det regnede så meget at man kun kunne se omkring 2 meter frem, så nu forstår vi bedre hvorfor der er sådan nogle store rendestene alle vegne.
Sebel Kirkton Park var et meget pænt sted, bygget i kolonistilen, så vi klædte os pænt på inden vi gik op for at spise.
Svinekotelet stod der på menuen, stor, og det var længe siden vi havde fået svinekød.
Der var et ungt par der holdt deres bryllup samme aften, så hver gang jeg skulle op til receptionen, så løb jeg ind i dem og den fotograf der hundsede rundt med dem. Senere holdt de fest i den anden ende af stedet - så vi så og hørte ikke mere til dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar