Fraser Island - første dag

Tidlig op - Jo, vi skulle ud på eventyr igen. Mødte op kl. 8 ved shoppen (eneste indkøbssted i nærheden, dyr...) og blev indlogeret i en 4WD bus. Inden vi startede blev vi venligt, men bestemt, opfordret til at bruge sikkerhedsselerne - uden havde vi nok lavet buler i taget.

"Vejene" er der bare ikke, det er 2 spor i sandet, jo hele øen består virkelig af sand, som det vi kender fra strandene derhjemme - fint og lyst.

Vi kørte tværs over øen over til østsiden ud i mod stillehavet, ca. 15 km. Der var en meget bulet tur - vi kunne lige så godt have løst billet til en rutsjebane.
Så var det ud på "motorvejen" dvs. stranden.
Havet viste store tænder og der var, i følge guiden, sultne hajer derude - så igen, der var ikke nogen der badede/surfede.

Første stop var Eli Creek, en å som udleder millioner af liter ferskvand direkte i havet. Vandet var koldt, men vi fik da dyppet tæerne.
Det der nok overraskede mest, var hvor rent vandet var - det var krystalklart.

Længere oppe ad stranden, lå vraget af en tidligere "luxusliner", Maheno Wreck. Skibet havde været et af de første turbinedrevne skibe, og havde bl.a. været med i 2. verdenskrig, netop pga. hvor hurtigt det kunne sejle.
En japaner havde til sidst købt det for at skrotte det, men på vej til Japan blev skibet tvunget ind på stranden af Fraser Island, af en tyfon. Sandet på Fraser Island havde meget hurtigt pakket sammen om det, og fyldt det op - så uanset hvad japanerne prøvede for at få det fri, var der ikke noget at gøre, skibet blev opgivet.
I dag er der ikke ret meget tilbage, det vil nok ruste helt væk inden 20 - 30 år.

Vi kørte lidt længere op ad stranden, til Colored Sands. Det var en slags klint, af sand, så man kunne se de mange farver som jernet i sandet havde.
7 af bussens passagerer, tog chancen med et lille propelfly, som tog dem ud på en rundflyvning direkte fra stranden (15 minutter for 70$).
Vi vendte om og kørte igen mod syd - vi skulle ned til Eurong Beach Resort, hvor der ville være frokost.

Kl. 1 ville der blive højvande, så bussen holdt sig ret langt oppe på stranden - saltvand er ikke det bedste for undervognen...
Da vi nåede tilbage til Eli Creek, gik det galt - bussen sad langsomt, men sikkert, fast i det bløde sand. Der kom en anden bus til hjælp, og den fik da også trukket os omkring 10 meter tilbage - så sad den også fast !
Til sidst måtte alle passagererne ud og skubbe - og så kom begge busser fri.

Vel fremme på Eurong Beach Resort fik vi en glimrende frokost, og det passede så fint, at vi sad indendørs og nød vores frokost mens det øsede ned, og da vi var klar til at hoppe i bussen, skinnede solen igen.

Næste stop var Central Station, som i gamle dage var hovedkvarteret for øens skovindustri. Man havde forsøgt at genplante mange forskellige arter af træer, så nu var der mange forskellige - men de vil aldrig blive fældet - for nu er hele øen udlagt til nationalpark, og der må ikke fældes noget som helst.

Der var bl.a. et træ som så ud som om det ikke havde nogen bark på - hvorfor blev det kaldt for "Dead Dog Tree" ??? Jo - "There is no bark"...
(bark = bark på træ, men betyder også 'gø').
Der var også et som havde en meget spættet bark, det gav i sin tid inspiration til militærets camouflagedragter.
Et andet lignede lidt en bambus, og de oprindelige aboriginals havde brugt stykker af stammen som vanddunke, da den er hul.

Turen sluttede ved Lake McKenzie, en ret stor ferskvandssø, med strand af meget fint og rent kvartssand.
Vadet er rent regnvand, og holder en PH på omkring 4 (altså lidt sur). Det, sammen med kvartssandet, er en fantastisk kombination til fjernelse af "død hud". Det kunne vist også bruges til at rense smykker og kunstige tænder i...

Vi var lidt sent på den, fordi vi havde kørt fast ude ved Eli Creek, så vi havde ikke så meget tid - Herren og fruen besluttede derfor at nøjes med at soppe i søen, men det var også godt.

På vejen tilbage til Kingfisher Resort, underholdte guiden med fortællingen om hvordan øen havde fået sit navn - det var en længere historie og hun er nok bedst til at fortælle den, så tag selv turen og hør den!
Da vi nåede tilbage, kunne vi ikke lade være med at hoppe en tur i poolen inden vi gik hjem - dejlig dag.

Turen var meget anderledes end hvad man ellers kommer ud for, men den kan ikke anbefales for folk der lider af køresyge. Den kan nok heller ikke anbefales for bare lettere gangbesværede, men ellers må man heller ikke snyde sig selv for den udflugt.

Aftenen sluttede med at vi lå i sengen og så fjernsyn - en eller anden dansk film (underligt at se dansk film med engelske undertekster).