Vi var også på jagt efter et supermarked, så vi kunne få handlet lidt, "The Mall" ? Det måtte være sagen, men nej, det var bare en indkøbsgade - fruen fik dog lige erhvervet sig et par sutter og 2 lidt varmere bluser. Da alle lidt undskyldende siger, at det er lidt kolder end det plejer at være på denne årstid, det er dog blevet varmere imens vi har været her.
Vi opgav i første omgang at finde et supermarked, og forsatte ud til Cataract Gorge, en imponerende køretur, hvor der var et par "buler" med mindst 25% stigning, men Merceren kravlede stille og uforstyrret op over dem...
Slugten var ret imponerende. Det har været et udflugtssted siden Lunceston's grundlæggelse, og vandet i bassinerne har også været udnyttet til fremstilling af elektricitet.
Der er en masse stier rundt i området, en hængebro og en "skilift" hen over vandet (se godt efter på billedet), samt restaurant og swimmingpool.
Hvor liften er helt oppe, ligger der en flot rhododendronhave, og en hyggelig tepavillon. I haven var der også fritgående påfugle, som fruen prøvede at få kontakt med ved at sige "lyde" - dét fik hun også, for pludselig gjorde den front imod hende, rejste halen og begyndte at løbe efter hende - og så kan det ellers være at vi skyndte os væk, tog liften ned - og det var en meget smuk tur.
Da vi var der tidligt på (eller rettere før) sesonen, var der håndværkere rundt omkring som havde travlt med at få alt på plads til næste uge, for der starter officielt sommeren, her på "Tas" som de siger hernede.
Devils Heaven var det næste stop på dagens program. Umiddelbart inden for indkørslen, fandt vi en charmerende lille sø, med et pænt fladt stykke foran, så der bestemte vi os for at spise frokost.
Der stod en container på bredden, det var en "skolestue" for undervisning i naturen.
Og, Nej, det er ikke kun Tasmanske Djævle de har i Devils Heaven, der er faktisk tale om en regulær zoologisk have (under opbygning), med et utal af fugle, wombats, geder, får, emuer, perlehøns, alpakaer, ørne, kænguruer, slanger og meget mere, bl.a. de famøse djævle.
Djævlene er natdyr, ådselædere og ikke spor aggressive. Da de ikke er nemme at se, fordi de er sorte, meget højrøstede og deres ører kan ligne små røde horn i skumringen, blev de kaldt djævle - men i naturen vil den Tasmanske Djævel absolut ikke udgøre nogen trussel, tværtimod, den vil være den første til at fortrække.
En Tasmansk Djævel bliver omkring 60 cm. lang, og lever fra 5 til 7 år.
Denne gang både så og hørte vi dem,og minsandten om ikke vi også fik lov til at røre ved en lille han på et halvt år, de er faktisk meget bløde.
Ejeren af Devils Heaven havde reddet et par ørne fra at blive slået ned, de havde begge været ude for nogle uheld, så de ikke længere kunne flyve ret langt, så nu holdt de til ved søen.
Vi skulle da også en tur helt op nordpå, så da navigatoren kendte en campingplads i Devonport, så stilede vi i mod den. På vejen kom vi forbi en tinmine, der er mange mineraler i jorden hernede, fordi hele Tasmanien er "skubbet op" ved vulkansk aktivitet (for meget lang tid siden).
Der var lidt halvsent, inden vi kom frem, men vi fik da arrangeret os, og spist i god ro og orden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar